Monica Schmidt Andersen (født 1988) - Blokfløjte
Monica debuterede efter ni års studier som blokfløjtenist fra solistklassen på Syddansk Musikkonservatorium i Odense i februar 2016 med koncertrækken “Get Inspired”. Hun har bl.a. studeret hos Nikolaj Ronimus (DK), Erik Bosgraaf (NL) og haft et års udvekslingsophold på Kungliga Musikhögskolan i Stockholm hos Dan Laurin. Derudover har hun læst en kandidat i musikpsykologi, ”Psychology for Musicians” fra The University of Sheffield i England. Hun har modtaget priser ved internationale konkurrencer, bl.a. en 1. pris i februar 2016 ved Nordhorn internationale soloblokfløjtekonkurrence i Tyskland.
Monica er aktiv som solist og kammermusiker, hvor hun har skabt en kreativ og innovativ karriere som medstifter og medvirkende i 7 faste ensembler og projekter. Derudover har hun spillet med Odense Symfoniorkester, Ensemble Zimmerman og SDMK kammerorkester. Hun arbejder med projekter, som spænder bredt indenfor tidlig musik, folkemusik og ny kompositionsmusik, hvor kommunikation og kontakten til publikum er i højsæde.
Besøg: www.monicasandersen.com