Biografi
Trio Nebula er en ung og eksperimenterende trio, som siden 2010 har arbejdet sammen på tværs af instrumenter og landegrænser. Musikerne mødtes i Stockholm og bestod på daværende tidspunkt af Monica Schmidt Andersen (blokfløjte), Els van der Weij (saxofon) og Tomomi Fukagawa (slagtøj). Trioens nuværende slagtøjsspiller er hollænderen Mervyn Groot.
Den specielle kombination af instrumenter åbner op for et anderledes, spændende og til tider sjovt klangunivers, som Trio Nebula forsøger at samle til en koncertoplevelse for det nysgerrige og åbne publikum.
Trio Nebula sætter en ære i at arbejde med komponister og skabe ny musik, samt at dele den arbejdsproces og historie med publikum.
Trio Nebula har haft lektioner med professor Johan van der Linden (saxofon, NL), Peter Prommel (slagtøj, NL), Christer Johnsson (saxofon, SE), Anders Loguin (slagtøj, SE), Dan Laurin (blokfløjte, SE), Nikolaj Ronimus (blokfløjte, DK) and Søren Monrad (slagtøj, DK).
De har optrådt til kammermusikfestivalen ”Kom & Hör” 2011 i Sverige (Kungliga Musikhögskolan i Stockholm), på live TV show 'Paradise of culture' (Södertalje) samt forskellige koncertsteder i Nederlandene og Danmark.